|
Ordensregler på Rødovre GymnasiumRødovre Gymnasium har som overordnet mål at:
“Livet på skolen skal være præget af gensidig hensynstagen og hjælpsomhed”
Skolens elever skal derfor overholde følgende regler: |
|
|
|
Der må ikke indtages alkohol på skolens område i skoletiden til dagligt og i forbindelse med undervisningen, ligesom det ikke er tilladt at møde i påvirket tilstand. Der må ikke medbringes drikkevarer af nogen art til fester og cafeer.
Spil om penge er forbudt på skolens område.
Rygning er ikke tilladt på matriklen, hverken for elever eller ansatte.
Mobiltelefoner skal være slukkede i undervisningstiden. Hvis en mobiltelefon medbringes ved prøver og eksaminer, skal den afleveres til en vagthavende lærer. Skolen påtager sig intet ansvar for telefonen.
Skolen kan ikke påtage sig ansvar for værdigenstande og rede penge, som eleverne har med i skole. Evt. tyveri skal meldes til elevernes egen forsikring. Det er muligt at deponere værdigenstande på kontoret om morgenen.
Klasselokaler, faglokaler, kantineområde m.v. skal efterlades i ryddelig stand. (Jf. opslag i klasserne). Stolene skal sættes op under bordene efter hvert modul.
Snyd med skriftlige opgaver: Hvis en elev afleverer en opgave, som han/hun ikke selv har skrevet (f.eks. er hentet på nettet) eller delvis ikke selv har skrevet, er dette en ulovlig handling (Opgaver, hvor der er citeret uden kildeangivelse falder inden for denne kategori). Opgaven betragtes som ikke afleveret, faglæreren har ret - men ikke pligt til - at forlange en ny opgave. Faglæreren meddeler snyderiet til rektor, som indkalder eleven til en samtale. Ved denne samtale gives evt. en skriftlig advarsel (evt. forbundet med karantæne i en til flere dage). Ved gentagelse af snyd kan rektor give eleven enten karantæne (hvis dette disciplinærmiddel ikke allerede har været benyttet) eller rektor kan bortvise eleven for altid. Dette gælder det daglige skriftlige arbejde. Snyd ved skriftlige eksaminer er beskrevet i eksamensbekendtgørelserne.
Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre udelukkelse fra et enkelt arrangement, fra undervisningen i en periode eller bortvisning fra skolen. En sådan udelukkelse registreres som fravær. |
|
|

