3. Biologi A og Kemi B

Studieretningen er for dig, der er interesseret i biologi og kemi. Fagene supplerer hinanden på mange måder og arbejder f.eks. sammen om:
• Kost og sundhed
• Nervesystemet og narkotiske- og medicinske stoffers virkning
• Opbygning af DNA, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer
• Kredsløb i naturen
• Giftige stoffer i miljøet

Der er en del eksperimentelt arbejde i begge fag, som supplerer den teoretiske undervisning. I biologi arbejdes med kroppens opbygning og funktion, evolution og Darwin, genetik, gentest og sygdommes nedarvning, gensplejsning og økologi. Desuden indfanger vi små krebsdyr for at se, om de tager skade af pesticider. Vi undersøger havbunden og vandkvaliteten på en snorkletur
i Øresund. Vi besøger også virksomheder og forskningsinstitutioner som Novozymes og Science KU, hvor vi laver eksperimenter og hører foredrag. I kemi arbejdes med atomets opbygning og det periodiske system. Der arbejdes også både med uorganiske og organiske molekylers opbygning. Mht. ekskursioner kunne det f.eks. være et juleshow på DTU om ”Kemi, fyrværkeri og eksplosioner”. Der er mange muligheder for studierejser f.eks. Malta, Skotland, Italien eller andre steder, hvor vi kan undersøge produktion af vin, olivenolie eller andet spændende. (I denne studieretning skal du opgradere et fag til A niveau)

Hvis du er interesseret i at se de uddannelsesmuligheder, studieretningen giver, kan du kigge på adgangskortet.dk