2. Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B

Biotek-studieretningen er for dig, der er interesseret i naturvidenskab og i at anvende naturvidenskab i praksis inden for biologi, sundhed, teknik og produktion. Studieretningens fag supplerer hinanden og arbejder sammen i projekter om f.eks.:
Bæredygtig energiproduktion, væksthastighed af mikroorganismer, ølproduktion eller kræftbehandling. En stor del af arbejdet i bioteknologi og fysik vil bestå af eksperimentelle øvelser- f.eks.:
• Retsmedicinsk gentest – hvordan afsløres
forbrydere ved hjælp af DNA-prøver?
• ELISA test – hvordan kan man se, om en
person har kyssesyge eller HIV?
• Måling af energiindhold i fødevarer.
• Måling af radioaktiv stråling.

Det eksperimentelle arbejde foregår dels i skolens egne laboratorier, dels i felten i forbindelse med ekskursioner til naturområder,
forskningsinstitutioner og virksomheder. Faget bioteknologi giver kompetence svarende til biologi B og kemi B. Studieretningen
i sin helhed giver derfor adgang til alle sundhedsvidenskabelige og biologifaglige uddannelser samt de fleste øvrige
naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Der er mange muligheder for studierejsen. Tidligere har vi besøgt Malta, Skotland, Italien og England, og afhængig af rejsemålet har vi set på fx vin- og olivenolieproduktion og genteknologisk forskning.

Hvis du er interesseret i at se de uddannelsesmuligheder, studieretningen giver, kan du kigge på adgangskortet.dk