CYY02886

Vejledning

Vejledning på Rødovre Gymnasium 

På Rødovre Gymnasium tilbyder vi forskellige typer af elevvejledning. Formålet er at støtte den enkelte elev i at fuldføre gymnasiet, og give den enkelte mulighed for at bruge sit faglige potentiale fuldt ud.

Herunder kan du se den type vejledning, som vi tilbyder på Rødovre Gymnasium.

CYY02140

Studievejledning

På Rødovre Gymnasium tilbyder vi studievejledning. Hver klasse har en studievejleder tilknyttet som kan træffes i træffetiderne eller efter aftale.

Vejledningen kan både være personlig eller kan gives kollektivt til f.eks. hele klasser. Nedenfor kan du se en beskrivelse af de to vejledningstyper.

CYY03295

Læsevejledning

Hvis læsning er en stor udfordring for dig, kan vi i læsevejledningen hjælpe dig til at blive en hurtigere og bedre læser. Det foregår enten individuelt eller i små grupper i løbet af skoledagen. Vi arbejder med tekster, som du i forvejen skal læse.

I læsevejledningen tager vi os også af elever, som er ordblinde, eller som tror at de er det. Vi foretager både ordblindetest, og vi vejleder i brug af udstyr, som bevilges af SU-SPS.

Alle elever i 1.g gennemfører en læsescreening, og læsevejlederne arbejder generelt med faglig læsning i alle 1.g-klasser sammen med faglærerne.

Img 3

Matematikvejledning

På Rødovre Gymnasium tilbyder vi matematikvejledning. Alle 1.g’ere vil i løbet af grundforløbet blive screenet i matematik. Screeningerne vil blive brugt til at klarlægge problemer og planlægge aktiviteter, som kan hjælpe den enkelte elev med udfordringerne i matematik.

Hvis der er behov for særlige tiltag eller hjælpemidler, kan vejlederne være behjælpelige med at søge midler til dem.

Studievalg Danmark

Det regionale vejledningscenter, Studievalg Danmark - Center Hovedstaden og Bornholm, vejleder om senere uddannelse og erhverv. Denne vejledning foregår på skolen, dels som kollektive arrangementer, dels som individuel vejledning. På Rødovre Gymnasium fungerer vejleder ved Studievalg Danmark Nicole Christensen.

- Er du i tvivl om, hvad du gerne vil efter gymnasiet?
- Har du spørgsmål til valg af videregående uddannelse?
- Har du en funktionsnedsættelse, der har betydning for dit studievalg?
- Har du spørgsmål til ansøgning og optagelse?

Studievalg Danmark hjælper dig videre med dit valg af videregående uddannelse.

Nicole Christensen fra Studievalg Danmark er Rødovre Gymnasiums studievalgsvejleder og vejleder skolens elever om valget af videregående uddannelse og karriere. Vejledningen foregår ved obligatoriske arrangementer i klassen og frivillige informationsmøder på skolen. Derudover har eleverne mulighed for at få individuel vejledning i træffetiderne på skolen.

Hvis du vil tale med Nicole fra Studievalg, så book en tid her.

Link til tidsbestilling og træffetider findes desuden i Lectio. Træffetiderne foregår i elevrådslokalet.
Elever kan også skrive til Nicole på nico@studievalg.dk. Skriv hvilken skole, du går på.

Du kan finde information om videregående uddannelser på www.ug.dk få inspiration til dit studievalg på www.studievaelgeren.dk samt søge optagelse til videregående uddannelse på www.optagelse.dk.

CYY03175

Bliv elev

Vi tilbyder et dynamisk studie- og ungdomsmiljø med en stribe frivillige eftermiddagsaktiviteter, der gør det muligt at dyrke dine interesser.

Læs mere